Picture Kød er unødvendigt til dagligt, men ved særlige lejligheder kan det glæde glubske gæster.

Tommerfingerreglerne om kød siger:

  1. Hvis du skal slå nogen ihjel, så vælg hellere en fugl eller en fisk end et firbenet dyr, for de har et mere udviklet nervesystem og dermed et mere udviklet følelsesliv. Og så er de firbenede dyr dyre for klimaet.

  2. Køb kød fra dyr, der har haft en ordentligt liv.

  3. Undgå retter som dine kødspisende gæster er vant til - du kan alligevel ikke lave det lige så godt. Med mindre du vil servere en vegetarisk variant, der smager bedre end kød ;-)

  4. Brug ovnen og bag under låg, så slipper du for lugten

På denne side:

  1. Fuglelår under låg
  2. Heldig fiskepaté
  3. Tandoori med ingefær gør kødet mørt og delikat
  4. Farsbrød
  5. Burgere uden kød for 2
  6. Røde bøffer uden kød
  7. Kødsmag er ikke en grundsmag
Picture Fuglelår under låg
  1. Køb kyllinge- eller andelår. Hvis du vil marinere kan du bruge Tandoori
  2. Læg lårene i en tagine (eller andet ildfast med låg) og hæld vand og evt. vin i, så lårene er en trediedel dækket.
  3. Drys godt med krydderier på, hvis du ikke har marineret.
  4. Læg godt med grøntsager ovenpå, her er et par eksempler:
    • Skivet porre, groftskåret kål, kvarte tomater, nogle fed hvidløg, salt, peber, oregano.
    • Kvarte løg, groftskåret gulerod, citronskiver, oliven, abrikoser, salt, peber, timian
    • Selleri i tern, groftskåret squash, nogle fed hvidløg, rød peber, salt, peber, basilikum
  5. Læg låg på og lad simre i ovnen i halvanden til to timer ved 170 grader.
Picture Heldig fiskepaté
  1. Grunddej: 1,5dl blanding af linser og hel byg koges i 1/2 l vand i 1 time med 2 løg, 2 tomater, 1 grøn chili, 2 cm frisk ingefær, salt og karry - og køler af før det blendes til mos.

  2. 2 æg, 1 spsk ghee/smør og 4 spsk kokosmælk røres sammen og blandes i grunddejen sammen med 3/4 dl mandler kværnet til mel.

  3. 500 g fisk (torsk + mørksej) blendes og røres i.

  4. Dejen lægges i muffinforme og lille brødform foret med bagepapir.

  5. 150 gr laks fintsnittes og lægges ovenpå, før der lukkes med et lag dej.

  6. Lad det trække under film i køleskabet.

  7. Rist spidskommen, 
fennikelfrø, sesamfrø og 
nigellefrø på panden 
(fidus: tilføj et par 
græskarkerner og stop 
med at riste, når de popper)

  8. Bland frøene med olie og salt og læg oven på fiskepatéen inden den bages 45 min. ved 175 gr. 
(Den store form skal have længere tid).

  9. Velkrydret sovs med spinat/champignon klæder patéen.

  10. Pateen klarer sig fint i køleskab og fryser.
  11. Det er da heldigt!
Tandoori med ingefær gør kødet mørt og delikat.

Du kan også bruge Plante Stykker fra PlantMate her skal 50 gram Plante Stykker opblødes som beskrevet på posen og derefter have ½ portion af den lage, der er beskrevet længere nede.

Hvis du bruger kød: Lammekød bør være i tern, fjerkræ i større stykker og fisk hele.

Denne lage rækker til 1-2 kg kød:

Knus i morter:
2 teske salt
2 teske paprika
2 teske grovkværnet sort peber
1 teske spidskommen
1 teske koriander
1 teske fennikelfrø
¼ teske kardemomme
¼ teske kanel

Blend krydderblandingen med:
1-3 dl youghurt naturel.
Saften af en citron.
3 fed hvidløg
Mindst lige så meget frisk ingefær
1½ spiseske hakket rå løg

Lad kødet trække med lagen i køleskabet i mindst 3 timer - gerne natten over for lam og fjerkræ.
Masser evt. kødet med lagen i en frysepose. Det er nemt, og så er kødet, lugten mm. spærret inde i posen til det skal bruges.
Bag i overdækket fad i ovnen ved 175 grader (uden pose). Giv en time pr. kilo kød. Eller steg i gryde. Fisk skal have meget mindre tid, spørg fiskehandleren.

Farsbrød
Overvej om du ikke hellere skulle lave en klassisk vegetarisk nøddesteg

Hvis du alligevel vil lave et brød af hakket kød er denne opskrift nok til 4 personer hvis du har brød, bagte rodfrugter og salat til - og måske en grøntsagssovs.

Allerførst koger du
1 dl brune ris i 2 dl kokosmælk + 1 dl vand
med 1 tsk salt, 2 tsk snittet frisk ingefær, 1 tsk fintsnittet mild chili og 2 spsk grofthakket løg.
- kog det i mindst 20 minutter indtil det stadig er lidt vådt og lad det køle af.

Farsen blander du af

  • 3 piskede æg
  • De kogte ris
  • 1/2 kg hakket ged, lam eller okse
  • Finthakkede grøntsager, fx 4 tomater og 1 rød peber
  • Krydderier
    • 1 spsk salt
    • 1 spsk merian
    • 1 spsk timian
    • 1 spsk oregano
    • 2 tsk kværnet sort peber
  • Evt. en håndfuld nødder - finthakket eller grovblendet.

Mellemlaget rører du sammen af

  • 200g Feta - gerne gedefeta
  • 100g Smøreost
  • 3-5 fed finthakket hvidløg
  • 1 spsk basilikum

I et smurt ovnfast fad smører du et lag fars ud.
Så mellemlaget - ikke helt ud til kanten.
Og så et lag fars.

Bag med låg (evt. af folie) i ovn i en time ved 175 grader. Tag låget af de sidste 20 minutter.

Picture Burgere uden kød bagt i ovn til 2 personers frokost
De smager anderledes og bedre end kød. Bed gæsten om at være fordomsfri og nyde maden.

Dagen før: Tag 100g kikærter op af fryseren og lav dej til bollerne, der koldhæver.

Morgen: Lav sovs af

  • 1 groftsnittet løg, der ristes i lidt fedtstof sammen med ingefær, chili og 1 tsk hel spidskommen.
  • Tilsæt 2 små tomater og
  • 1 lille aubergine (200g fintsnittet) sammen med
  • 1 fed groftsnittet hvidløg
  • 1 tsk salt og 1 tsk rørsukker, begge grove
  • Hæld 1 dl kogende vand i, rør rundt og tilsæt
  • 1 spsk basilikum og eller oregano.
  • Rør rundt igen og lad simre i 20-30 minutter.
  • Sluk og lad stå og køle af.

Blend den afkølede sovs sammen med

  • 100g kogte kikærter.
  • Smag på det - Rør evt. lidt salt, peber og timian i.
  • Rør 1 æg i.
  • Rør 2-3 dl havregryn eller 40g rasp i. Fx lavet af 4 stk knækbrød.
  • Hvis du har tid: Lad farsen stå 1-2 timer i køleskabet - så er den lettere at forme.
  • Form burgere på bageplade ved hjælp af et par store skeer.
  • Bag i 30-35 minutter ved 175 grader varmluft til de har taget farve.

Hvis du ikke vil købe burgerboller og er meget ambitiøs og har god tid, så kan du lave 2 store / 3 medium / 4 små burgerboller:

  • 1 æg
  • 3-4g gær
  • 8-10g sukker: 1tsk fint sukker eller 1 spsk grov sukker
  • 25ml vand - det er ¼dl. Svarer til 1 spsk + 2 tsk ;-)
  • 80-150g fint hvedemel (80 g gi’r svampede flade boller, 150g giver høje faste boller)
  • 20g blødt og tempereret smør
  • 3-4g salt: 1 tsk groft salt eller ½ tsk fint salt
  • 2-3 spsk sesamfrø

Fremgangsmåde

  • Rør æg, sukker, gær og vand sammen.
  • Rør mel i lidt ad gangen og ælt også salt og smør i. Det bliver til en tyk cremet dej.
  • Køl dejen af i køleskab i mindst 2 timer. Gerne natten over.
  • Hvis dejen er fast, ælter du den kolde dej i hånden og deler den i 2-4 store kugler, tryk dem flade ned i fladbundet skåle med bagepapir.
  • Hvis dejen er klæbrig, fordeler du den i 2-4 fladbundede skåle med bagepapir
  • Lad dem hæve 2 timer overdækket
  • Bag ved 175 grader varmluft i 10-15 minutter til de har taget farve.
Picture Røde bøffer uden kød
De smager ikke af kød, men bedre. Serverer du dem for kødspisere, bør du opfordre dem til frisind ;-)

Rødbede egner sig fint til linseretter. Bliver der en rest tilbage, kan den forvandles til rødbedeburgere.
I dette tilfælde var resten noget tør, så jeg kom lidt vand i, før resten blev blendet til fars.

Tryk på billedet og læs opskriften

Picture Kødsmag er ikke en grundsmag
Der findes 6 basale smagskvaliteter som vore tunge og mundhule kan registrere. Umami er ikke en grundsmag.

Tryk på billedet og læs de simplificerede eksempler.

Den søde smag er det vi spiser mest af, den findes i "basismad" og rodfrugter udvikler mere SØD smag når de tilberedes ved bagning eller sautering.
Kardemomme og kanel og mange andre krydderier indeholder også Stærk smag.

Den sure smag findes også i alle syrnede mælkeprodukter m.m. Mange fødevarer indeholder mere end en smag og kan ændre smagsvirkning. En umoden banan er astringerende, en moden banan er sød, men eftersmagen er sur.

Fast food er primært sødt, surt og salt og uden alle 6 smagskvaliteter kan kroppen ikke omdanne det vi spiser til alle de aminosyrer og stoffer vi har brug for.

Især den bitre smag er vigtig, den findes i alle grønbladede grøntsager og mange får for lidt af denne smag.

Din krop bliver GLAD og sund hvis du sørger for at få alle 6 i mindst et hovedmåltid hver dag... helst alle måltider.